MediaWatch

Producentforeningen og fem andre organisationer kritiserer DR for fyringsrunde

I et åbent brev retter seks organisationer inden for film-, tv-, musik- og produktionsbranchen kritik mod Danmarks Radio for beslutningen om at afskedige 47 medarbejdere i en digital omstillingsøvelse.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

De seneste års sparerunder, omorganisering og nye strategiplaner er ved at ”fjerne fundamentet” under public service-fyrtårnet DR og skaber uklarhed omkring, hvad DR kan og skal tilbyde danskerne.

Det skriver seks organisationer, heriblandt Producentforeningen og Danske Filminstruktører, i et fælles åbent brev, hvori de kritiserer DR’s seneste afskedigelsesrunde, som skal barbere et ”betydeligt tocifret millionbeløb” af institutionens omkostninger, så der kan investeres mere i den digitale udvikling.

”Det kniber voldsomt med at forstå, om der er en strategi bag DR’s beslutninger og i givet fald, hvad den mere præcis går ud – ud over almindeligheder som digitalt fokus, overgang fra flow til streaming, og at DR skal bevæge sig. Ingen ved deres fulde fem kan være modstandere af, at DR har et digitalt fokus – nogen af os troede egentlig, det var skabt for år tilbage,” lyder det i brevet, hvor der henvises til den digitale strategiplan for 2025, det blev offentliggjort i oktober 2021.

De 47 afskedigelser, der tirsdag i sidste uge blev informeret om er på trapperne, fordeler sig sådan, at det er inden for området DR Kultur, Børn og Unge, størstedelen af nedskæringerne er fundet. Her er 33 medarbejdere varslet opsagt. De resterende 14 afskedigelser findes i DR Nyheder.

Mangler forklaring

Flere eksisterende kulturprogrammer står til at lukke, ligesom Deadline på DR2 og P1 Orientering skal gennem en større formateringsøvelse, så de fra årsskiftet udkommer digitalt og har væsentligt mindre redaktioner bag sig. Og generaldirektør Maria Rørbye Rønn har erkendt, der vil blive flyttet ressourcer fra indholdsproduktionen til digital udvikling for at DR kan følge med i den teknologiske omstilling.

”Naturligvis skal DR udvikle sig og tilpasse sig fra flow til streaming, og naturligvis skal også velkendte programformater fra tid til anden revitaliseres og udskiftes. DR skal selvfølgelig også have et velfungerende DRTV i konkurrencen med de internationale tjenester,” lyder det i det åbne brev.

”Men når de indlysende selvfølgeligheder så er på plads, mangler vi helt grundlæggende en forklaring på, hvad DR prioriterer og skal i fremtiden, og hvordan DR sikrer, at der fortsat er ansatte med kompetencer og indsigt til at producere indhold.”

De seks organisationer, der har underskrevet brevet, er Dansk Skuespillerforbund, Dansk Artist Forbund, Danske Dramatikere, Danske Filminstruktører, Dansk Musiker Forbund og Producentforeningen.

Mere fra MediaWatch

CNN varsler afskedigelser

En fyringsrunde, der vil finde sted denne uge, er blevet annonceret til medarbejderne i CNN. Ifølge CNN Business bliver den omfattende.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs