MediaWatch

Klub og sponsor køber i sidste øjeblik rettigheder til Champions League-kamp

FC Midtjylland har købt rettighederne til kampen i Lissabon, der ikke bliver vist på dansk tv.

Foto: CLAUS FISKER

Danske fodboldfans kommer alligevel til at kunne nyde tirsdagens Champions League-kamp mellem FC Midtjylland og den portugisiske klub Benfica, da den danske klub i samarbejde med sin sponsor Arbejdernes Landsbank har købt rettighederne til kampen.

Det skriver FC Midtjylland i en pressemeddelelse.

”Vi er rigtig glade for, at det er lykkedes os at sikre kampen, så vores fans kan følge med fra tæt hold. Det er en gave til vores mange fans, og vi er meget glade for, at Arbejdernes Landsbank og TV Midtvest vil være med til at realisere dette,” siger fodboldklubbens kommercielle direktør, Jacob Jørgensen.

Viaplay Group, som har rettighederne til Champions League på dansk grund fra playoffkampene og fremad, havde ellers droppet at få fat i rettighederne til kampen, da det ikke lykkedes at få en aftale i hus med det italienske firma, der forhandler aftalerne.

Ifølge Peter Nørrelund, der er sportsdirektør hos Viaplay, bad det italienske firma om en pris, der var fem-seks gange højere end normalt, og det ønskede man ikke at betale, siger han til mediet Bold.dk.

Kampen bliver vist på TV Midtvests hjemmeside.

Jysk henter ny kommunikationschef hos Arla

Direktør for Dao stopper i kølvandet på fusion med Bladkompagniet

Diabetesforeningen får ny pressechef

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Lindhardt og Ringhof opkøbte hos konkurrent, årsregnskaber viser tilbagegang i tv-branchen og jobskifte var der mange af i uge 32. Dét og meget mere kan du læse mere om i denne uges overflyvning over mediebranchen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs