MediaWatch

Salg af tv-indtægter giver Barcelona kapitalindsprøjtning

FC Barcelona sælger andel på 10 pct. af sine tv-rettigheder til Sixth Street. Aftalen gælder 25 år.

Foto: LLUIS GENE/AFP/Ritzau Scanpix

FC Barcelona har solgt en andel på ti pct. af klubbens tv-rettigheder for La Liga for 207,5 millioner euro (1,5 mia. kr.) til selskabet Sixth Street. Det skriver klubben torsdag på sin hjemmeside.

Aftalen gælder 25 år frem og bliver et plaster på klubbens massive gæld. Barcelona, som blev hårdt ramt af coronakrisen, skyldte i januar sidste år 1,2 mia. euro (8,9 mia. kr.) ifølge Goal.

Salget markerer derfor et skridt i den rigtige retning, udtaler Barcelonas præsident Joan Laporta.

”Vi aktiverer nogle økonomiske løftestænger og leverer på vores tålmodige, bæredygtige og effektive strategi for at styrke klubbens økonomiske grundlag,” siger han.

Salget mødte desuden stor opbakning hos klubbens medlemmer, forlyder det. Med de nye midler er Barcelona tættere på at kunne registrere nye spillere.

Det kan komme danske Andreas Christensen til gode. Han har længe været rygtet til klubben, efter at hans kontrakt med Chelsea er udløbet.

Registrering af spillere har tidligere været et problem for Barcelona.

Sidste sæson måtte klubben låne Philippe Coutinho til Aston Villa og bede Samuel Umtiti om at gå ned i løn for at få plads til angriberen Ferran Torres.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Illustreret Videnskab hentede ny chefredaktør med fortid på B.T., Sam Productions meldte om sikker sejlads gennem 2021, inden modvind ramte i 2022, og rundspørge viste begrænset vilje til at betale for podcasts. Dét og meget mere kan du blive klogere på i denne uges overflyvning over mediebranchen.

Flertal vil af med spilreklamer

Et flertal af den danske befolkning mener, at spilreklamer bør forbydes. Det viser en meningsmåling, som Jyllands-Posten har fået lavet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs