MediaWatch

Overblik: Sådan har sagen om krænkende adfærd i DR's pigekor udviklet sig

Den omfattende advokatundersøgelse om forholdene i DR Pigekoret tilbage i tiden, som DR onsdag har præsenteret, er den foreløbige kulmination på mere end seks måneders granskning af anklager fra tidligere korsangere. Se forløbet her.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Et grænseoverskridende miljø og en seksualiseret kultur.

Det er blandt de ord, tidligere sangere i DR Pigekoret har brugt til at beskrive deres tid i koret som teenagere eller unge kvinder.

Få et overblik over forløbet her:

* I maj sætter DR gang i en ekstern advokatundersøgelse af DR Pigekoret. Det sker på baggrund af to henvendelser til kulturdirektør Henrik Bo Nielsen.

* Advokat vil fokusere på de centrale aktører i forhold til deres position, ansvar og ageren, lyder det.

* Den eksterne advokat har kontaktet tidligere medlemmer af pigekoret for at give dem mulighed for at bidrage til undersøgelsen. Det har de kunnet via mail frem til 1. juli. Korsangerne har også kunnet tage kontakt til DR.

* Mindst 120 tidligere korsangere har bidraget til undersøgelsen gennem indberetningsordningen. "En lang række henvendelser omhandler de samme forhold og episoder", oplyser DR.

* I juni fortæller 12 tidligere sangere i pigekoret om deres oplevelser af et seksualiseret og grænseoverskridende miljø i perioden 2001-2010. På det tidspunkt var Michael Bojesen chefdirigent.

* Han afviser anklagerne, som han ikke kan genkende. Men han bekræfter, at han har krævet, at en 17-årig korsangers skriftlige klage skulle trækkes tilbage. Han har siden trukket sig som bestyrelsesleder i Statens Kunstfond.

* Siden har også andre tidligere korpiger stået frem og fortalt om indberetninger om upassende adfærd af seksuel karakter fra chefdirigent Tage Mortensen. Han stod i spidsen for pigekoret i 34 år frem til 2000.

* Tidligere DR-generaldirektør Christian S. Nissen har sagt, at Tage Mortensen blev fyret efter anklager fra korpigers forældre. Tidligere korpiger har anklaget DR for at være for længe om at reagere på klagerne.

* Der er omkring 50 medlemmer af DR Pigekoret. De er i alderen 15-22 år.

* 10. november er resultatet af undersøgelsen præsenteret på en pressebriefing i DR. Her har generaldirektør Maria Rørbye Rønn bl.a. givet en uforbeholden undskyldning til de tidligere kormedlemmer.

Kilder: Politiken, Ritzau, Berlingske, Ekstra Bladet, DR.

Mere fra MediaWatch

Medieklummen: Slip data fri på redaktionen

Ny rapport dokumenterer de positive effekter ved at demokratisere adgangen til data på nyhedsredaktionen. Men desværre hersker der stadig udpræget data-skepsis blandt danske journalister, skriver fellow ved SDU Malte Jørstad i ugens Medieklumme.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs