MediaWatch

Nent køber rettigheder til italiensk kvindefodbold

Nordic Entertainment Group føjer mere topfodbold til Viaplay med erhvervelsen af rettigheder til den italienske liga i kvindefodbold i 10 lande.

Juventus er blandt de hold i Serie A-ligaen for kvinder, der nu får spilletid på Viaplay | Foto: PR/Nent Group

Viaplay udvider porteføljen af fodboldrettigheder med den italienske topliga for kvinder, Serie A Tim Vision. Det oplyser Nordic Entainment Group i en pressemeddelelse.

Rettighederne gælder de kommende to sæsoner frem til og med 2022/2023 og inkluderer mere end 40 live-kampe per sæson, fremgår det. Ud over de nordiske lande omfatter aftalen omfatter rettighederne i Island, Estland, Letland, Lithauen, Polen og Holland, hvor Viaplay lanceres i første kvartal næste år.

"Vi har en langsigtet interesse i at bringe kvindefodbold ud til så mange seere som muligt. Viaplay kommer nu til at streame tæt på 150 top-kvindefodboldkampe hvert år, og færdighederne i det italienske spil er en ideel tilføjelse. Vi er især glade for at bakke op om Serie A Tim Visions meget velkomne skridt mod fuld professionalisering, hvilket er fremragende nyheder for seere, spillere og sport som helhed," siger Peter Nørrelund, sportsched i Nent Group i meddelelsen.

Live-sport er sammen med dramaproduktioner nøglesten i Nent Groups strategi og indholdsinvesteringer i kampen om markedsandele på det nordiske og europæiske streamingmarked.

Ud over den italienske liga har Nent Group rettighederne til Englands FA Womens Super League, kvindernes Bundesliga i Tyskland og Gjensidige Kvindeligaen i Danmark samt rettighederne til VM for kvinder i 2023 i Skandinavien og Polen.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs