MediaWatch

Discovery: Ingen kunstig tilskuerlyd til OL

OL begynder fredag under markant anderledes forhold end normalt på grund af coronarestriktioner, som betyder anderledes dækning på Discovery.

OL bliver i år uden tilskuere, og det ærgrer Discoverys sportschef i Danmark. | Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

For Discovery, der ammen med DR har rettighederne til at dække OL i Tokyo i år, er det ærgerligt, at der er lukket for publikum til konkurrencerne på grund af corona. Sådan siger Søren Klæstrup, Discoverys danske sportsdirektør, til Politiken.

"Tv-produktet bliver bedre af, at der er tilskuere på stadion, for det smitter af på hele produktionen. Det vil gøre en kæmpe forskel på atletikstadionet og i svømmehallen, at der ikke er tilskuere," siger han.

Ifølge Søren Klæstrup vil det ikke som ved Superligaen, hvor der også var tomme tribuner, være muligt for abonnenter af Discovery+ at tilvælge kunstig tilskuerlyd, da det er for omfattende en begivenhed.

Til gengæld vil Discovery være mere tilstede i Danmark hos atlernes familier, venner og barndomsklubber end under et normalt OL.

Til flatpanels.dk siger Søren Klæstrup, at der på Discovery+ vil være særlige pop up-kanaler, som er tematiseret under ex boldspil, vandsport, nye sportsgrene, cykling osv.

Ligeledes lancerer DR tre nye OL-kanaler på DRTV.

Som tidligere beskrevet af MediaWatch sender Discovery ca. 250 folk til Japan for at dække OL og sender live fra alle begivenhederne på streamingtjenesten Discovery+.

Lineært deler Discovery rettighederne med DR, som har meldt ud, at public service-stationen kommer til at sende over 1000 timers tv i fobindelse med OL, og at over 100 personer er involveret i dækningen.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Bornholms Tidende er sendt ud i spare- og fyringsrunde, DR's dramachef blev afskediget, og Louds nye programdirektør varslede store forandringer for den unge radio. Få overblikket over en travl uge i den danske mediebranche.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs