MediaWatch

Kæmpe amerikanske streamingbudgetter lægger pres på danske tjenester

Ny rapport sætter tal på de enorme summer, Disney, Netflix og andre amerikanske spillere investerer i streaming. Det lægger pres på danske aktører, men giver også nye muligheder, lyder det fra analytiker.

Foto: Disney+/Reuters/Ritzau Scanpix

Streamingboblen vokser, men ser ikke ud til at være tæt på at springe - hvis den nogensinde gør det. Det er hovedkonklusionen i en ny rapport fra det britiske fintechselskab Purelys analysearm Streamonomics.

I coronaåret 2020 steg det samlede forbrug på produktion af og licensaftaler til film og tv med 14,1 pct. i forhold til 2019 til 220,2 mia. dollar.

Ifølge Purelys analyse er der ikke umiddelbart et loft i sigte, fordi udviklingen hænger tæt sammen med svulmende budgetter til storstilede actionserier fra de største spillere på streamingmarkedet, der har indledt en virtuel verdenskrig om abonnenter.

Man kan jo se, at streamingkrigen er blevet en contentkrig

Claus Bülow Christensen, medieanalytiker og grundlægger af Future TV

Selvom tallene inkluderer alle penge brugt på både produktion og rettighedsindkøb - minus sportsrettigheder - og altså ikke er isoleret til produktion af originalt streamingindhold, er medieanalytiker og grundlægger af Future TV, Claus Bülow Christensen, enig i den overordnede tendens, tallene tegner.

"Man kan jo se, at streamingkrigen er blevet en contentkrig," siger han, og peger på, at konkurrencen kun vil skærpes den kommende tid.

Dels fordi store amerikanske tv- og filmstudier som Disney, Warner og Discovery omstrukturerer forretningsanatomien med streaming som hjerte. Og dels fordi techselskaberne Amazon og Apple for alvor er begyndt at vise tænder og kaste deres kolosale økonomiske kræfter i investeringer i indhold og horisontale udvidelser af deres bagkatalog ved opkøb af filmstudier.

Med 149,3 mia. dollar har selskaber fra USA også haft klart de største spenderbukser ifølge Purelys analyse. Europa ligger nummer to med 32,6 mia. dollar. Forbruget er steget i begge regioner, men i USA har kurven været stejlere med en vækst på 16,1 pct. mod 11,8 pct. i Europa.

Pres på lokale spillere

De opsvulmede budgetter lægger enormt pres på danske tv-aktører, som DR, TV 2 og Nent, selvom de ifølge Claus Bülow Christensen har været relativt tidligt ude og imødekomme udviklingen væk fra flow-tv og mod streaming.

"Det største pres er umiddelbart på de lokale tv-stationers streamingtjenester, hvis budgetter til indhold blegner fuldstændigt i forhold til de amerikanske giganter. Og der kommer nye til. Det sidste år har Disney presset gevaldigt på og leveret en række serier, som har et højere budget per afsnit, end de største danske filmproduktioner har," siger Claus Bülow Christensen.

Det fremgår også af Purely-rapporten. Produktionen af Disney+-serierne "Wandavision" og "The Falcon and The Winter Soldier", der har rod i Marvel-universet har kostet 25 mio. dollar per afsnit, hvad der svarer til godt 156 mio. kr.

Claus Bülow Christensen fremhæver desuden techkoncernerne Amazon og Apple, hvis streamingtjenester Prime Video og Apple TV+ har haft en relativt stille start på det danske marked, men som pumper enorme summer i indholdshavet og i marketingkampagner for at tiltrække flere abonnenter.

Jason Momoa, kendt fra roller i Aquaman og Game of Thrones. Han spiller hovedrollen i Apple TV+-serien
Jason Momoa, kendt fra roller i Aquaman og Game of Thrones. Han spiller hovedrollen i Apple TV+-serien "See", der har kostet 17 mio. dollar per afsnit. | Foto: Chris Pizzello/AP/Ritzau Scanpix

Prime Video bruger ifølge Purely 23,3 mio. dollar per afsnit på en "Lord of the Rings"-serie, mens Apple smider 22,5 mio. dollar for hvert afsnit af "Masters of The Air", en kommende serie om piloter under Anden Verdenskrig.

Nents Viaplay bliver fremhævet i Purely-rapporten, som en af de regionale frontløbere på streaming i Europa og tilskrives at have tre mio. abonnenter på tværs af 10 europæiske markeder.

I maj forklarede Nents adm. direktør, Anders Jensen, at der til Viaplay skal produceres 40-60 serier om året, fem til ti nordiske film samt to internationale film med særligt sigte mod det amerikanske publikum. Filmene alene er der øremærket 100 mio. svenske kr. til årligt - mindre end Disney+ brugte på ét afsnit af Star Wars-serien "The Mandalorian".

Samarbejdsmuligheder og løft til produktion

Trods krigsmetaforer og de eksorbitante forskelle i dybderne på danske, europæiske og amerikanske streamingspilleres lommer, så kommer de globale tjenesters indtog ikke til at kvæle produktionen af dansk indhold - snarere tværtimod, forklarer Claus Bülow Christensen.

"Jeg anser det som mere sandsynligt, at vi kommer til at se en udvidelse af samarbejdet mellem de globale tjenester og danske producenter, tjenester og tv-stationer, end at vi fx ser opkøb af broadcastere," siger han, og peger på, at de globale tjenester dedikerer flere og flere ressourcer til lokal forankring gennem national produktion af indhold.

"Det har vi set med Borgens fjerde sæson. Serien startede som en klassisk DR-produktion, men en ny sæson bliver nu til i samarbejde med Netflix."

Netop lokal forankring gennem nationalt produceret indhold er noget både Discovery, Netflix og Paramount har slået på trommen for i den seneste tid.

Et naturligt loft

I sin rapport estimerer Purely, at der var 1,1 mia. aktive streamingabonnementer på globalt plan i primo 2020, hvilket er en stigning på 71,3 pct. i forhold til 2019.

Samtidig fremskriver rapporten, at abonnementsvæksten vil flade ud, og det samlede antal abonnenter kun vil stige til 1,6 mia. i 2025 - altså 36,3 pct. fra 2020-2025.

"Der er selvfølgelig et øvre punkt, for det er ikke uendeligt, hvor mange mennesker, der har båndbredde eller økonomisk råderum til at have interesse i streaming. Men på den kortere bane er det kun sikkert, at vi vil fortsætte med at se en stejl stigning i mængden af indhold og den samlede produktionsværdi," siger Claus Bülow Christensen.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs