MediaWatch

Nent napper europæiske rettigheder til racerløb for kvinder

Nent har sikret sig rettigheder til at vise W Series, verdens første motorløb med kun kvindelige deltagere, foruden Ferrari Challenge, DTM og 24-timersløbet Nürburgring for sine Viaplay-kunder.

Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix

Nent giver sin streamingtjeneste Viaplay flere hestekræfter med tilføjelsen af rettigheder til at vise W Series, Ferrari Challenge, det tyske silhuetbil-løb DTM og udholdenhedsløbet Nürburgring frem til 2023. Det skriver broadcasteren selv i en pressemeddelelse.

Rettighederne gælder i de nordiske og baltiske lande, hvor Viaplay er tilgængelig netop nu, men Nent har også købt ind, så løbene kan tilgås i Polen og Holland, hvor streamingtjenesten gør indtog i henholdsvis august 2021 og primo 2022.

W Series er verdens første racerløb, hvor det udelukkende er kvinder, der sidder bag rattet. Løbene bliver bl.a. kørt på klassiske Formel 1-baner, og det første løb i turneringen blev kørt i 2019.

Det er blot den seneste polstring af Nents portefølje af motorsport, som også tæller Formel 1, Formel 2,  amerikanske Nascar og motorcykelserien MotoGP.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs