MediaWatch

Stofa overtager endeligt nordjysk antenneforening

Antenneforeningen AN-TV overdrager endeligt ejerskabet til Stofa, der er en del af Norlys, efter foreningen sidste år tog første skridt til ejerskiftet.

Foto: PR/Stofa

Den nordjyske antenneforening Aalborg Nørresundby Kabel-TV (AN-TV) afslutter det ejerskifte, der blev sat i gang sidste år, og bliver en del af Stofa. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Med overdragelsen følger godt 40.000 kunder, hvoraf 30.000 er tv-kunder, mens de resterende alene er bredbåndskunder.

Parterne indgik sidste år en betinget aftale om overtagelsen, og det er den aftale, der nu eksekveres og implementeres permanent.

Baggrunden for at opgive selvstændigheden i antenneforeningen skal findes i et udfordret tv-marked, siger formand for AN-TV Jakob K. Svendsen.

"Vi oplever en stærk øget konkurrence på tv-markedet, og vi må erkende, at vi ikke længere har de fornødne muskler til at sikre konkurrencedygtige priser til vores medlemmer. De muskler har vores mangeårige samarbejdspartner Stofa, som med aftalen også har indvilliget i at give en betydelig rabat til alle vores tv-kunder," siger AN-TV’s formand, Jakob K. Svendsen med henvisning til, at der med overtagelsesaftalen følger en rabat på 37,50 kr. månedligt på tv-pakkerne til kunderne.

Derudover modtager foreningen også et kontantbeløb i forbindelse med aftalen, fremgår det. Hvor stort et beløb, der er tale om, oplyses ikke.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Nyt fra dansk og international streaming, papirmangel og andre udfordringer for traditionelle medier er blandt ugens vigtigste mediehistorier. Få overblikket her.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs