MediaWatch

Verizon sælger medieforretning til kapitalfond

I en handel til 5 mia. dollar har USA's størstemobilselskab frasolgt sine medieaktiviteter til kapitalfond.

Foto: ALASTAIR PIKE/AFP/Ritzau Scanpix

USA's største mobilselskab, Verizon, har solgt flere dele af sin medie- og underholdningsforretning - Media - til kapitalfonden Apollo. Det skriver Bloomberg News.

Konkret er det AOL og Yahoo, der er blevet afhændet. Salgsprisen er 5 mia. dollar.

Dermed har Verizon fået kun lidt mere end halvdelen af pengene retur, som selskabet selv har betalt for de to internetselskaber. I 2015 overtog Verizon AOL for 4,4 mia. dollar og få år senere blev Yahoo erhvervet for 4,5 mia. dollar, altså en samlet købssum på knap 9 mia. dollar.

Salget var allerede mere eller mindre lækket i sidste uge, da The Wall Street Journal skrev om salget i fredags baseret på oplysninger fra unavngivne kilder med kendskab til sagen.

Verizon stiger 0,2 pct. i formarkedet.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs