MediaWatch

Oscar-arrangør går efter udelukkende fysisk prisuddeling

Der bliver ingen deltagelse via Zoom eller andre videoopkaldstjenester, når Oscar-prisuddelingen løbr af stablen i april. Dansk produktionshold overvejer deltagelse.

Foto: Danny Moloshok/AP/Ritzau Scanpix

Digitale hjælpemidler har været afgørende for prisuddelinger og andre shows det sidste års tid, men når Oscar-statuetterne skal uddeles i april, så skal de nominerede møde op i Dolby Theatre i Hollywood, hvis de vil være med i showet. Det skriver Berlingske med henvisning til flere internationale medier.

Den danske film "Druk" er nomineret som bedste udenlandske film, og instruktør Thomas Vinterberg, der også selv er nomineret som bedste instruktør, har sagt, at han ønsker at deltage i showet, hvilket betyder, at han skal i karantæne mellem fem og 14 dage op til showet. Producent Sisse Graum Jørgensen er positiv over, at man ønsker at afvikle showet fysisk, men hun ved ikke, om holdet bag "Druk" møder op.

"Nu vil vi vente på de guidelines, der kommer fra akademiet. Men der er ingen tvivl om, at det ikke bliver en Oscar-uddeling med et fyldt Dolby Theatre, som vi kender det," siger hun til Berlingske.

Oscar-prisfesten løber af stablen 25. april.

Mere fra MediaWatch

Nent-topchef: Super League kan blive en "episk fiasko"

Storklubberne bag Super League glemmer "fansenes kraft" ifølge Anders Jensen, adm. direktør i Nent, der har investeret store milliardbeløb i tv-rettighederne til de eksisterende fodboldligaer, som nu udfordres af Super League.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs