MediaWatch

BBC flytter 400 stillinger ud af London og vil bruge milliarder i provinsen

BBC skal tættere på befolkningen uden for London, og det kræver en decentralisering, som bl.a. skal skabe flere hundrede arbejdspladser i provinsen.

Foto: Paul Hackett/Reuters/Ritzau Scanpix

Den britiske public service-station BBC planlægger en større decentralisering, som bl.a. betyder, at omkring 400 stillinger flytter fra London og ud i andre dele af Storbritannien. Det skriver The Guardian.

BBC forventer desuden, at man over de kommende syv år vil skabe 600 helt nye arbejdspladser rundt om i landet. Det skal føres ud i livet i en tid, hvor BBC ifølge The Guardian arbejder på at reducere størrelsen af medarbejderstaben, som i øjeblikket rummer 23.000 mennesker.

Et af formålene med decentraliseringen er, at BBC skal bruge flere penge uden for hovedstaden London.

Man forventer således at spendere 700 mio. pund svarende til godt 6 mia. kr. på bl.a. at producere indhold i provinsen i de kommende seks år. En række programmer fra de store radiokanaler Radio 1 og Radio 2 skal eksempelvis produceres et andet sted end London.

I Danmark har decentralisering været på dagsordenen hos DR. I 2016 besluttede man at flytte flere centrale redaktioner fra København til Aarhus og Aalborg. Eksempelvis landede sportsredaktionen og indlandsredaktionen i Aarhus, mens man i Aalborg oprettede et center for formidling af videnskab og undervisning.

Der var tale om 165 årsværk, der flyttede ud af DR Byen på Amager i København.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs