MediaWatch

Filminstitut: Oscar-nomineringer åbner døre for dansk film

Det giver dansk filmkunst nye muligheder, at "Druk" og Vinterberg er nomineret til en Oscar i to kategorier.

Ifølge DFI-direktør, Claus Ladegaard, har Danmark været i førertrøjen, når det kommer til oscar-nomineringer i kategorien Bedste Internationale Film. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Det vækker stor glæde hos Claus Ladegaard, direktør for Det Danske Filminstitut, at Thomas Vinterbergs film "Druk" er nomineret til en Oscar i kategorien Bedste Internationale Film, og at Vinterberg desuden er nomineret til en Oscar for Bedste Instruktør.

"Det synes jeg, er fantastisk. Jeg er nærmest ekstatisk over, at Thomas er blevet nomineret som bedste instruktør. Og det er virkelig overbevisende, at "Druk" bliver nomineret som bedste internationale film," siger han.

Ifølge Claus Ladegaard har Danmark været i førertrøjen, når det kommer til oscar-nomineringer i kategorien Bedste Internationale Film:

"De eneste 10-12 år har Danmark været det land, som har modtaget flest nomineringer for Bedste Internationale Film. Vi er foran lande som Frankrig og Spanien, så vi står meget stærkt."

Oscar-nomineringerne har betydning for både Thomas Vinterberg og dansk filmkunst, lyder det fra direktøren.

"Nomineringen betyder helt konkret, at der skabes gode muligheder for Thomas Vinterberg, og det åbner samtidig nogle døre for hans producent, Zentropa."

"Det åbner også døre for dansk film i det hele taget. Døre, der giver adgang til finansiering, interessante samarbejdspartnere og dermed kompetencer, som vi normalt ikke er i nærheden af," siger Claus Ladegaard.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Bornholms Tidende er sendt ud i spare- og fyringsrunde, DR's dramachef blev afskediget, og Louds nye programdirektør varslede store forandringer for den unge radio. Få overblikket over en travl uge i den danske mediebranche.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs