MediaWatch

Discovery runder 11 millioner abonnenter på ny streamingtjeneste

Små to måneder efter lanceringen har streamingtjenesten Discovery+ nået 11 mio. abonnenter, melder den amerikanske koncern i forbindelse med kvartalsregnskab.

Foto: DISCOVERY

Discoverys streamingtjeneste, Discovery+, der blev rullet ud globalt få dage inde i 2021, har rundet 11 mio. abonnenter og forventes at nå 12 mio. "i slutningen af måneden".

Det skriver Variety på baggrund af Discoverys regnskabsmeddelelse for udviklingen i 4. kvartal 2020, hvor de foreløbige abonnementstal fremgår.

Discovery+ afløser i Danmark den hidtidige streamingtjeneste Dplay og rummer ud over Discoverys programkatalog også sportsrettighederne, som ligger i Eurosport-regi, og bl.a. tæller rettighederne til OL.

Resultatmæssigt kom Discovery-koncernen bedre ud af fjerde kvartal end ventet med en omsætning på 2,889 mia. dollars (ca. 17,7 mia. kr.) mod forventede 2,83 mia. dollar (cirka 17,3 mia. kr.).

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs