MediaWatch

DR-journalist bliver årets sportsjournalist

Dokumentar om danske svømmestjerner og skyggesiden af elitesport sikrer DR-journalist prisen som Årets Sportsjournalist 2019.

Jan Harkamp er vært og redaktør hos DR Sporten. Han vinder prisen som Årets Sportsjournalist 2019 for dokumentar om danske svømmeatleter. | Foto: Lars Krabbe/SPO

DR Sportens redaktør og vært, Jan Harkamp, kan kalde sig Årets Sportsjournalist 2019. Prisen vinder han for dokumentaren "Svømmestjerner - under overfladen", der afdækker skyggesiden ved elitesport og svømning. Det oplyser foreningen Danske Sportsjournalister i en pressemeddelelse.

Dokumentaren afslørede bl.a. en usund træningskultur med fokus på krop og vægt, der førte til angst, depression og spiseforstyrrelser hos flere danske svømmere på det danske svømmelandshold og på danske ungdomshold. Efter dokumentaren stoppede Dansk Svømmeunion samarbejdet med forbundets mangeårige direktør.

"Det er bare, at kigge på de konsekvenser, DR-dokumentaren fik, for at forstå vigtigheden af, at den slags sportsjournalistik bliver lavet. Vi ser hvert år mange stærke eksempler på sportsjournalister, der leverer kritiske og afslørende historier, for hvert år skal vi vælge mellem mange stærke historier i forskellige genrer, blot for at finde de tre nominerede. Men i 2019, skilte det her sig ud," siger formand for Danske Sportsjournalister, Jimmy Bøjgaard.

Kåringen af årets sportsjournalist 2019 skulle have været afholdt i marts, men har på grund af coronakrisen været udskudt indtil nu.

Årets Sportsjournalist er blevet kåret siden 1962 og bliver uddelt blandt foreningens medlemmer. I 2018 løb Politiken-journalisterne, Christian Heide-Jørgensen og Søren Lissner, med prisen for en række artikler om, hvordan millioner af offentlige kroner gik til at finansiere VM i håndbold og VM i ishockey.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Radio Loud er snart no more, mens sportslisten skal genoplives, hvis det står til kulturministeren. Brancheorganisationer råbte vagt i gevær over nyt lovforslag om moms på rettigheder, en tv-status blev gjort op, og Frankfurt Bogmesse vendte tilbage i fysisk form. Alt det og meget mere i ugens overblik over slagets gang i mediebranchen. (Rettet)

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs