MediaWatch

Filminstituttet parkerer støttekrav om etnisk diversitet

Persondatareglerne bremser Filminstituttets forslag om, at filmskabere skal opgøre projekters etniske diversitet for at få filmstøtte, skriver Kristeligt Dagblad.

Claus Ladegaard, direktør for Det Danske Filminstitut | Foto: Jens Dresling

Problemer med diskrimination i den danske film- og tv-branche fik for nylig direktør i Det Danske Filminstitut (DFI), Claus Ladegaard, til at melde ud, at det ville blive et krav til producenter, at de skulle redegøre for filmprojektets etniske diversitet for at kunne få filmstøtte

Men det forslag sætter persondatareglerne, GDPR, en stopper for, skriver Kristeligt Dagblad. Direktør Claus Ladegaard oplyser til avisen, at GPDR-reglerne er en af forklaringerne på, at man "foreløbig" ikke vil opstille diversitetsmål.

Lektor Ayo Næsborg-Andersen fra Juridisk Institut på Syddansk Universitet vurderer over for avisen, at GDPR-reglerne er en hindring, fordi de siger, at der skal være ''en god grund'' til at indsamle personlige oplysninger som fx om etnisk oprindelse.

Udmeldingen om diversitetsmål kom frem, efter en rapport fra Aarhus Universitet viste, at etniske minoriteter i højere grad oplever chikane, diskrimination eller uønsket seksuel opmærksomhed i den danske film- og tv-branche.

"Jeg tør ikke på stående fod sige, hvornår det sker. Det skal vi tale med branchens organisationer om. Vi udelod det i første omgang, fordi det omkring etnicitet forholder sig sådan, at noget kan ses, og andet ikke kan," sagde Claus Ladegaard til Politiken, da han meldte forslaget ud.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Radio Loud er snart no more, mens sportslisten skal genoplives, hvis det står til kulturministeren. Brancheorganisationer råbte vagt i gevær over nyt lovforslag om moms på rettigheder, en tv-status blev gjort op, og Frankfurt Bogmesse vendte tilbage i fysisk form. Alt det og meget mere i ugens overblik over slagets gang i mediebranchen

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs