MediaWatch

Sexisme-undersøgelse hos TV 2 Fyn peger på problemer med kulturen

En undersøgelse af sexisme hos TV 2 Fyn viser, at 40 pct. af medarbejderne har oplevet krænkende adfærd. Opstramning af politikker, ny struktur og ændring af kulturen er vejen frem, lyder det fra direktør.

Foto: Louise Koustrup

Hos TV 2 Fyn peger en undersøgelse af sexisme på arbejdspladsen på problemer med kulturen, efter 40 pct. af medarbejderne har svaret, at de har oplevet krænkende adfærd. Det skriver Journalisten.

Næsten hver femte, 19 pct., svarer, at de har oplevet uønskede bemærkninger om udseende eller krop, 17 pct. har oplevet stødende sexistiske bemærkninger, og næsten hver tiende, 9 pct., har oplevet berøringer, der gjorde dem utilpasse.

TV 2 Fyn har selv omtalt undersøgelsen, og adm. direktør for TV 2-regionen, Esben Seerup, oplyser, at der siden begyndelsen af september har været fokus på området.

"Vi strammer op på alle vores politikker, vi laver en ny struktur, og vi har allerede en masse ideer til, hvilke procedurer vi kan lave. Og så kommer det sværeste af det hele, nemlig at vi skal til at arbejde med vores kultur. Og det er os alle sammen her på TV 2 Fyn, uanset hvem vi er," siger Esben Seerup til TV 2 Fyn.

TV 2 Fyn er en blandt mange virksomheder i mediebranchen, der har i gang sat undersøgelser af sexisme. Også hos bogbranchen vil man undersøge problemerne med sexisme, ligesom man hos Egmont Publishing også har sat gang i en spørgeundersøgelse blandt medarbejderne.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Radio Loud er snart no more, mens sportslisten skal genoplives, hvis det står til kulturministeren. Brancheorganisationer råbte vagt i gevær over nyt lovforslag om moms på rettigheder, en tv-status blev gjort op, og Frankfurt Bogmesse vendte tilbage i fysisk form. Alt det og meget mere i ugens overblik over slagets gang i mediebranchen

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs