Splay One får ny topchef

Selskabet inden for influencermarketing Splay One, der er ejet af Nordic Enternainment Group (Nent), får ny mand i den øverste stol, når Henrik Asmussen indtager posten som adm. direktør. Det oplyser Nent i en pressemeddelelse.
Henrik Asmussen har bl.a. haft stillinger både hos Nent Studios og i MTG's strategiafdeling. For to år siden kom han til Splay One og har siden bl.a. været selskabets viceadm. direktør.
Han afløser Victor Ljungberg, der efter syv år har besluttet at tage et skridt ned. Han bliver strategisk rådgiver i selskabet, som er tilstede i de nordiske lande herunder Danmark.
Tilbage i december varslede Nent salget af flere produktionsselskaber under virksomhedens portefølje. Her var Splay One en af dem. Dog blev salgsprocessen sat i stå i marts som følge af coronakrisen.
Relaterede artikler:
SF udpeger ny medieordfører
For abonnenter