Oscar-akademiet indfører diversitetsregler for hovedpris

Fra 2024 skal film leve op til standarder om diversitet, før de kan være med i kampen om at vinde prisen for bedste film ved den årlige oscar-uddeling.
Her sættes der nemlig krav til, at der blandt andet skal medvirke personer fra forskellige "etniske grupper", kvinder, personer med et handicap eller personer fra LGBTQ-miljøet.
Det kan være blandt skuespillerne, filmholdet, i produktionen og i arbejdet med filmen efter udgivelsen.
Inden for to af fire områder skal en procentdel eller et vist antal ansatte være minoriteter, før en film kan være med i kapløbet om hovedprisen.
"Vi tror, at de her standarder for inklusion vil være en katalysator for langvarige, essentielle ændringer i vores industri," siger formanden for oscarakademiet, David Rubin, og direktør Dawn Hudson i en kommentar.
I øjeblikket er der krav om, at filmen skal vare over 40 minutter, ligesom der er regler for, hvor, hvornår og hvordan filmen vises for offentligheden.
Relaterede artikler:
Her er de nominerede til årets publicistpriser
For abonnenter