Filmfolk vil have kompensation for Kulturministeriets biograffejl

Kulturministeriet bør kompensere ikke bare biografer, men også filmproducenter, efter ministeriet har overset, at biograferne kunne have været omfattet af regeringens rabatordning, der gav kulturinstitutioner mulighed for at sælge billetter til halv pris. Det mener flere filmaktører, skriver Kulturmonitor.
"Man bør simulere hele den situation, hvor biograferne havde været en del af rabatordningen. På den baggrund bør man give de enkelte film et tilskud, der svarer til halvdelen af de billetindtægter, der er blevet genereret henover sommeren,” siger Ronnie Fridthjof, tidligere filmproducent og i dag direktør for Filmby Aarhus og Den Vestdanske Filmpulje, til Kulturmonitor.
Det Danske Filminstitut (DFI) bekræfter over for mediet, at billetsalget til danskproducerede premierefilm som "Undtagelsen", som Ronnie Fridthjof har produceret, og "The Kindness of Strangers" har underpræsteret "væsentligt" i sommer i forhold til det forventede.
Biografer ønsker økonomisk håndsrækning efter fejllæsning i Kulturministeriet
Joy Mogensen erkender: Biografer burde have været en del af sommerpakken