MediaWatch

Underdirektør stopper i DR Medier

Efter 12 år i DR har underdirektør i DR Medier valgt at rykke teltpælene op og søge nye græsgange efter nytår.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

DR sætter jagten ind på en ny underdirektør til DR Medier, hvor Lars Fredenslund Høgsberg efter 12 år i DR, de seneste år i parløb med mediedirektør Henriette Marienlund, har valgt at trække stikket.

Det skriver DR i en meddelelse.

"Efter næsten 12 år i DR er det tid til nye udfordringer. Jeg er glad og stolt over de ting, jeg har nået i DR, men ønsker nu at prøve mig selv af uden for DR for også at udvikle mig som chef. Jeg har derfor besluttet at sige min stilling op uden at have en klar plan for, hvad det næste skridt i mit arbejdsliv skal være. Det glæder jeg mig til at finde ud af samtidig med, at jeg gør mit arbejde færdigt i DR," siger Lars Fredenslund Høgsberg i meddelelsen.

Han kom til DR i 2009 som økonomikonsulent og blev i 2013 økonomichef i DR Medier, inden han i 2017 blev underdirektør i DR Medier.

Han fortsætter på posten indtil 1. februar, eller indtil der er sat navn på en afløser. Stillingsopslaget er på vej ud, oplyser DR.

"Jeg – og hele DR Medier – kommer til at savne ham. Når det er er sagt, så har jeg en kæmpe respekt for at tage sig selv alvorligt, at ville udvikle sig og sætte sig selv fri til at komme videre," siger mediedirektør Henriette Marienlund om beslutningen.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere