MediaWatch

TV 2 vil stramme op på kontrakter for at sikre fair arbejdsforhold

En præcisering af TV 2's standardkontrakter med landets tv-producenter skal give større sikkerhed for ordentlige arbejdsforhold på interne og eksterne produktioner.

Zulu Awards på TV 2 er blandt de produktioner, der tidligere er blevet kritiseret for at underbetale dansere Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

TV 2 vil tage skridt til at sikre, at folk, der hyres ind til interne og eksterne produktioner, ikke underbetales eller arbejder på unfair vilkår. Det skriver Netavisen Pio.

Det sker, efter en arbejdsgruppe under TV 2 har anbefalet, at TV 2 præciserer standardkontrakterne med producenterne for i højere grad at sikre ordentlige arbejdsvilkår hos leverandør og underleverandører.

"TV 2 vil nu orientere de eksterne producenter om ændringen, og herefter vil TV 2's standardkontrakter blive ændret med virkning for fremtidige produktioner til TV 2," skriver TV 2 i en mail til Netavisen Pio.

Politiken afdækkede i række artikler tidligere på året kritisable forhold for blandt andet dansere i forbindelse med eksterne producenters leverancer til TV 2. Efterfølgende har kulturminister Joy Mogensen (S) på et møde med TV 2's bestyrelsesformand, Jimmy Maymann, og adm. direktør, Anne Engdal Stig Christensen, indskærpet vigtigheden af overenkomstlignende forhold på produktionerne.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere