MediaWatch

Søren Ryge har sendt live for sidste gang fra sin have

Onsdag aften sendte DR sidste udgave af "Søren Ryge direkte", og tv-værten stopper dermed programmet efter 28 år.

Foto: Charlotte De La Fuente/Ritzau Scanpix

Efter 28 år lukker og slukker DR og 75-årige Søren Ryge programmet "Søren Ryge direkte". Onsdagens udgave blev dermed den sidste live-udsendelse fra haven på Djursland, som seerne har kunnet følge gennem tre årtier. Men lukningen af have-programmet betyder ikke et farvel til tv, siger han til DR.

"Jeg stopper med at sende live, men vi (Søren Ryge og DR, red.) har en aftale om, at hvis jeg på et tidspunkt får en vildt god idé til et tv-program, så siger jeg det til DR, og får de en idé til et program, så kontakter de mig. Vi har jo arbejdet sammen i 42 år efterhånden, så vi kender hinanden godt," siger Søren Ryge og tilføjer, at han selv tager beslutningen, "mens legen er god".

Søren Ryge sendte sit første tv-program i 1977, og har siden 1992 sendt direkte fra sin have, der er endt med at blive til flere hundrede programmer. Han har fået flere priser for sit arbejde bl.a. Publicistklubbens Fortællerpris i 2018.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere