MediaWatch

DFI-direktør: Manglende ekstrabevilling vil koste nye spillefilm i år

Bevillingen på 25 mio. kr. til den danske filmbranche er utilstrækkelig, siger direktør for Det Danske Filminstitut, som forudser færre danske spillefilm i år.

Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Det får konsekvenser for dansk filmproduktion, hvis staten ikke punger ud med flere penge til at kompensere for de tab, film- og tv-branchen har lidt under coronakrisen. Det siger direktøren for Det Danske Filminstitut, Claus Ladegaard, til Politiken.

Konkret vil det koste mellem to og tre nye danske spillefilm i år, hvis DFI ikke får en ekstra bevilling, siger direktøren.

"Det er virkelig beklageligt. Og det er i øvrigt sandsynligt, at der også næste år vil komme færre danske spillefilm, fordi det bliver dyrere at producere, hvis man skal overholde coronareglerne et eller flere år ud i fremtiden", siger han til avisen.

Ifølge direktøren har DFI brugt 25 mio. kr. på at redde i alt seks coronaramte filmproduktioner. Det er fem mio. kr. mere end de 20 mio. kr., som kulturministeren i forrige uge afsatte til producenter, der er økonomisk pressede som følge af coronakrisen.

De 20 mio. kr. bliver afsat på det kulturelle aktstykke, som fordeler 271 mio. kr. i år. Med det udmøntes en del af overskuddet fra Danske Spil, tipsmidlerne, og udbytte fra Det Danske Klasselotteri til kulturelle formål - heriblandt altså tv- og filmproducenter, hvis produktioner har været lukket ned under corona.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Smal medieaftale i hus, mediedistributører forventer højere priser, borgerlige varsler tilbagrulning af forlig, endnu en streamingtjeneste gør indtog i Norden og ny virksomhed vil give podcasts international succes. Vi tager en rundtur i uge 21 i Mediedanmark.

K-ordfører kalder skrottet some-lovforslag for tidsspild

Et lovforslag, som skulle forpligte bl.a. sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, er bremset af EU-Kommissionen. Konservatives erhvervs- og forbrugerordfører mener, lovforslaget fra begyndelsen skulle have været udformet anderledes.

Debat: Medieforhandlingerne viser skræmmende mangel på viden

Resultatet af medieforliget er et skævvredet mediemarked, hvor regeringen med pincet vil udpege, hvilke medier og hvilket indhold, der fortjener politikernes nåde. Sådan lyder det fra direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup, i dette debatindlæg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs