MediaWatch

TV 2-formand: Sund abonnementsforretning er alfa og omega

Der er ikke tilstrækkelige reklameindtægter at hente hverken nu eller fremover, lyder det fra TV 2's bestyrelsesformand, der ser det som afgørende at få abonnementsforretningen til at fungere.

Rune Aarestrup Pedersen/Ritzau Scanpix
Jimmy Maymann har været formand for TV 2's bestyrelse siden 2018. Foto: Rune Aarestrup Pedersen/Ritzau Scanpix

Coronakrisen har sat mediernes annonceforretning under pres, og det giver indtægter fra abonnementer en mere fremtrædende plads i økonomien, lyder det fra Jimmy Maymann, bestyrelsesformand for TV 2, over for Finans, der har set nærmere på coronakrisens betydning for medieøkonomien.

"Det med at få abonnementsforretningen til at fungere er alfa og omega, fordi der simpelthen ikke er nok reklamekroner i markedet nu og heller ikke kommer til at være det fremover," siger Jimmy Maymann til Finans.

TV 2's abonnementsforretning er løbende steget år for år og udgjorde i årets første kvartal 56 pct. af selskabets samlede omsætning.

Også Nordic Entertainment Group (Nent), der er aktiv i hele Norden og i Danmark står bag bl.a. TV3-kanalerne og streamingtjenesten Viaplay, har tidligere noteret sig, at coronakrisens pres på annoncemarkedet betyder, at vægten flyttes mere over på abonnementsbenet.

"Vi bliver mere lig Netflix eller Spotify eller andre rene abonnementsforretning. Dén udvikling accelereres," sagde Anders Jensen, adm. direktør for Nent, i april til MediaWatch.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere