MediaWatch

TV 2's nyhedsdirektør afviser kritik fra Bjarne Corydon

Børsens chefredaktør har kritiseret Politiken og TV 2 for uberettiget at fastholde Skattestyrelsen i en "skurkerolle" og svigte deres samfundsansvar. "Intet kunne være mere forkert", lyder det fra Mikkel Hertz, nyhedsdirektør på TV 2.

Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Når Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, i sidste uge kritiserede TV 2 og Politiken for at "diskriminere deres yndlingsskurke" og "svigte deres samfundsansvar" i forbindelse med deres dækning af Skattestyrelsens forlig i den såkaldte udbytteskattesag, er hans kritik helt forfejlet og vidner om, at chefredaktøren ikke har sat sig ordentligt ind i de to mediers dækning af sagen. Sådan lyder returneringen fra Mikkel Hertz, nyhedsdirektør på TV 2, i et debatindlæg i Børsen.

"Vi medier har en forpligtelse til at forholde os kritisk til vores kilder og ikke mindst til at udfordre magthavere og myndigheder, der handler på befolkningens vegne. Det gælder selvfølgelig også, når Skattestyrelsen indgår et kontroversielt forlig i danmarkshistoriens største svindelsag. Sådan lever vi op til vores samfundsansvar på TV 2 og Politiken," skriver Mikkel Hertz.

Sagen udspringer af, at TV 2 og Politiken har forsøgt at dokumentere, at forliget i den såkaldte udbytteskattesag - der blev indgået af Skattestyrelsen - var juridisk betænkeligt og økonomisk uforsvarligt. Efterfølgende har Rigsrevisionen lavet en redegørelse af forligets juridiske holdbarhed og vurderet, at det var lovligt indgået - men det afspejler de to mediers dækning ikke tilstrækkeligt, lød kritikken fra Bjarne Corydon, der mener, at det kalder på selvransagelse hos Politiken og TV 2.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere