MediaWatch

UEFA leger med tanken om at etablere egen streamingkanal

Ifølge Financial Times overvejer det europæiske fodboldforbund at etablere sin egen streamingtjeneste på grund af vigende betalingsvilje for rettighederne fra tv-stationer.

Barcelona vs. Inter Milan 2. oktober. Foto: LLUIS GENE/AFP/Ritzau Scanpix

Når man i fremtiden vil se kampe fra Champions League, som det Europæiske Fodboldforbund, UEFA, organiserer, vil det muligvis være på forbundets egen digitale streamingtjeneste. UEFA undersøger nemlig mulighederne for at etablere en selvstændig streamingkanal, rapporterer Financial Times, skriver Berlingske.

Årsagen er, at UEFA gerne vil have et alternativ til at sælge rettighederne til broadcastere, som i dag står for at transmittere fodboldkampene. Det hænger ifølge Financial Times sammen med, at tv-udbydernes vilje til at betale store summer for rettighederne eftersigende skulle være aftagende. Senest har britiske BT Sports betalt 400 mio. pund årligt for retten til at vise Champions League kampe fra 2021 til 2024 – samme beløb som i den nuværende rettighedsperiode, men med ret til at vise flere kampe.

Generalsekretær i UEFA, Theodore Theodoridis, siger til Financial Times, at UEFA vil "eksperimentere" med sin egen digitale streamingkanal i et par lande uden for Europa, som på nuværende tidspunkt ikke indbringer mere end 37-74 mio. kr. om året.

"For nuværende har vi mange tv-partnere og ser frem til at forsætte vores partnerskab. Vi vil bare være forberedte. Vi vil bare gerne have alternative muligheder," siger Theodore Theodoridis til Financial Times.

I Danmark har NENT rettighederne til Champions League frem til 2021. MTG, som NENT er udsprunget fra, og nu NENT har haft de danske rettigheder til klubturneringen sidens dens lancering i 1992.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere