MediaWatch

Jørgen Ramskov: DR skal være stærkere og mere åbent

Adm. direktør i Radio24syv og kommende direktør i Producentforeningen Jørgen Ramskov mener, at de kommende besparelser i DR skal rulles tilbage, men at alle pengene ikke nødvendigvis skal tilbage til DR. Andre kan også løfte opgaven, mener han.

Foto: Martin Lehmann/Politiken

Når mediepolitikerne går til forhandlingerne om et nyt medieforlig, bør de sikre, at techgiganter og streamingtjenester som HBO, Google og Facebook bidrager til en stærk, dansk indholdsproduktion, og at DR åbner mere op for de private medier. Sådan lyder det i et debatindlæg på Altinget fra adm. direktør i Radio24syv Jørgen Ramskov, som fra 1. november tiltræder han som direktør for Producentforeningen.

"Vi skal have et åbent DR, som deler indhold med andre end Youtube og Facebook, som lægger produktion ud, så vi får gavn af alt talent i Danmark – ikke kun det, som på et givet tidspunkt er ansat i DR. Et nyt medieforlig skal sikre, at DR også gør private medier stærke og anerkender, at andre end DR kan skabe fantastisk public service," skriver Jørgen Ramskov.

Ifølge ham bør den næste runde besparelser i DR rulles tilbage. Derimod mener han ikke, at alle pengene nødvendigvis skal tilbage til DR. Andre kan ifølge Jørgen Ramskov også løfte opgaven med at skabe uafhængigt og interessant indhold til danskerne.

I sidste års medieforlig, som blev vedtaget af VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti, blev DR pålagt at skære 420 mio. kr. af budgettet frem mod 2021. Derudover skal DR spare yderligere ca. 255 mio. kr. på budgettet for 2022 og 2023.

Radikale vil give public service flere muskler, lægge skat på streamingtjenester og hjælpe Danwatch

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere