MediaWatch

Seksuelle krænkelser i filmbranchen skal kulegraves

Et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet skal kortlægge diskrimination, chikane og overgreb i forbindelse med produktion af film og teater.

Foto: Andreas Hagemann Bro/Ritzau Scanpix

Efter der for halvandet år siden blev afholdt et stormøde for organisationer inden for film- og teaterbranchen, hvor industriens udfordringer med seksuelle krænkelser og chikane var på dagsordenen, udmønter diskussionerne sig nu i et forskningsprojekt. Det skriver Politiken.

Undersøgelsen bliver realiseret i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Teater, Producentforeningen og Danske Filminstruktører. Formålet er at få klarligt omfanget af chikane, overgreb, diskrimination osv. i film- og teaterbranchen, bl.a. ved at samtlige medlemmer af foreningerne (mellem 3500-4000 personer) bliver tilbudt at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Slutteligt skal det munde ud i nogle konkrete forslag til forebyggelse.

Jan Neiiendam, konstitueret direktør i Producentforeningen, er glad for, at de indledende skridt mod en bedre kultur og beskyttelse i film- og tv-branchen nu bliver taget.

"Vi tager hul på at skabe et brandværn, som kan forebygge og gøre os bedre i stand til at handle, hvis der skulle ske krænkende adfærd. Og det er jeg selvfølgelig glad for," siger han til Politiken.

Det var netop i filmbranchen, at den såkaldte #metoo-bevægelse begyndte, efter amerikanske aviser bragte en stribe beretninger fra kvinder i filmindustrien om, at filmproducenten Harvey Weinstein i årevis skulle have begået seksuelle overgreb. Efterfølgende dryppede sagen videre til bl.a. Danmark, hvor der forrige år blev sat fokus på tilsvarende udfordringer.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere