MediaWatch

Discovery frygter ikke at miste sportsrettigheder

Fremtiden for Discovery Networks' kanaler hos Yousee er usikker, efter Yousee tidligere på ugen besluttede at fjerne kanalerne fra de faste pakker. Discovery er ikke bange for at miste sportsrettigheder, hvor selskabet bl.a. har landsholdskampe og del af Superligaen i porteføljen.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Billede fra herrelandsholdets kamp mod Gibraltar tidligere på måneden. Kampen blev vist på Discoverys Kanal 5. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Discovery Networks' lyst til at byde på sportsindhold er intakt, ligesom selskabet ikke frygter at miste sportsrettigheder. Det siger Christian Kemp, adm. direktør for Discovery Networks i Danmark, til Jyllands-Posten.

Tidligere på ugen meddelte landets største tv-distributør, Yousee, at Discoverys kanaler fra årsskiftet forsvinder ud af Yousees tre faste pakker. I stedet er det distributørens håb, at kanalerne kan blive gjort tilgængelige i Yousees bland selv-produkt, hvor kunderne selv vælger streamingtjenester og tv-kanaler til.

På Discoverys liste over sportsrettigheder står bl.a. fodboldherrelandsholdets kvalifikationskampe til EM og VM, OL frem til 2024, Europa League i fodbold og en tredjedel af rettighederne til Superligaen.

"Vi er med, hvor vi skal, og byder på det, der er relevant. Hvad angår sportsrettigheder, kan alt ske, og der kan være alverdens konstellationer, men vi er ikke bange for at miste rettigheder," siger Christian Kemp til Jyllands-Posten.

Om Discoverys kanaler bliver en del af tilbuddet hos Yousee, er ikke sikkert. Christian Kemp sagde onsdag til Ritzau, at Discoverys kanaler "uanset hvad" vil være tilgængelige for danske seere – "måske bare ikke på Yousees platforme", tilføjede han.

Kanal 5-ejer truer med at forlade Yousee

Yousee hælder Discoverys kanaler ud af sine tv-pakker

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere