MediaWatch

Støttepartier vil skrue på ny licensmodel

Den model for finansiering af public service, som er ved at blive indfaset, er ikke socialt retfærdig, lyder det fra SF, Enhedslisten og Radikale, der vil have ændret modellen.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jacob Mark, medieordfører, SF. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

SF, Enhedslisten og Radikale vil ændre på den måde, som DR, FM4, TV 2 Regionerne og andre public service-formål finansieres på. Det skriver Politiken.

I øjeblikket er licensen ved at blive udfaset, mens en ny skattefinansiering træder i stedet som følge af en aftale indgået af Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti sidste år. Licensen er helt udfaset i 2022. Men modellen er ifølge SF, Enhedslisten og Radikale socialt skæv, og partierne vil derfor have den ændret.

"SF kæmpede hårdt for at afskaffe licensen, fordi den var usolidarisk, fordi den betød, at en studerende eller en kontanthjælpsmodtager betalte lige så meget som den velhavende direktør. Men den model, som den borgerlige regering indførte, er heller ikke progressiv, så det skal vi se på," siger Jacob Mark, SF's medieordfører, til Politiken.

For Radikale er det en prioritet, at finansieringen af DR foregår efter en model, hvor der er "vandtætte skotter mellem Finansministeriet og DR", siger medieordfører Jens Rohde til Politiken. Han nævner bl.a. en model efter finsk forbillede, hvor finnerne betaler 0,68 pct. i skat til public service-selskabet YLE – dog højst omkring 1100 kr. årligt pr. person.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere