MediaWatch

Søren Sveistrup-roman bliver til Netflix Original-serie

Søren Sveistrups roman Kastanjemanden bliver en ny Netflix-serie. Produktionsselskabet Sam skal producere.

Foto: Emma Sejersen / Ritzau Scanpix

Romanen Kastanjemanden, skrevet af Søren Sveistrup, skal nu lanceres som tv-serie på Netflix.

Det er produktionsselskabet Sam, der skal producere serien, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

"Vi glæder os til at adaptere Sørens fantastiske internationale bestseller til skærmen, og vi er meget begejstrede og stolte af at kunne offentliggøre fortsættelsen af vores gode samarbejde med Netflix. Romanen er blevet oversat til 28 sprog og er solgt til udgivelse i mere end 50 lande, og vi er ovenud stolte af at kunne producere denne serie på dansk, i Danmark og lancere den verden over med Netflix som vores partner," udtaler Meta Louise Foldager Sørensen, executive producer på Sam Productions, i meddelelsen.

Også forfatteren selv, der stiftede Sam Productions i 2014 sammen med bl.a. Adam Price og Meta Louise Foldager Sørensen, er begejstret over nyheden.

"Netflix har vist en stærk interesse i min bog, og jeg er rigtig glad for aftalen og fuldstændig overbevist om, at Netflix er den rigtige scene for Kastanjemanden," siger Søren Sveistrup i meddelelsen.

Optagelserne vil blive påbegyndt i Danmark i 2020. Serien vil bestå af i alt seks 50 minutters-afsnit, og bliver lanceret på Netflix verden over.

Netflix har 151 millioner abonnenter i over 190 lande og er blandt verdens førende udbydere af internetunderholdning. Sam Productions står også bag den bag den kommende norske Netflix Original-serie, Ragnarok, fremgår det.

Netflix henter skabere af Game of Thrones

Millionstøtte sender HBO-serie ind i toppen af tildelinger fra Public Service Puljen

Egmont Publishing går stille i luften med podcast-satsning

Producent slår fast: Ingen planer om at videreføre Den Korte Radioavis på DR

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere