MediaWatch

DR sætter synstolkning på flere programmer

Lydsporet, som DR bl.a. lægger på dramaserier og julekalendre, får større udbredelse.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DR skruer op for antallet af programmer, der bliver ledsaget af synstolkning. Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Blandt de nye programmer, der fremover bliver synstolket, er "Den Store Bagedyst" og "Gift ved første blik". Det føjer sig til den række af programmer, som DR i forvejen synstolker.

"Vi vil gerne øge variationen i de programmer, som DR tilbyder synstolkning på. Gennem flere år har det især været dramaserier, udvalgte dokumentarer, julekalendere, direkte underholdningsprogrammer og store begivenheder i kongehuset, som er blevet synstolket. Nu udvider vi paletten, så DR også synstolker nogle af de store programformater, som rigtig mange taler om, og som samler folk på tværs af alder og bopæl," siger Marie Junge Ernst, projektleder hos DR Tilgængelighed, i meddelelsen.

Synstolkningen foregår ved, at et lydspor lægges på tv-billederne og forklarer, hvad der sker på skærmen. De synstolkede programmer vises både live på flow-tv og on demand på DRTV.

DR oplyser, at koncernen sidste år viste 82 timers nyproduceret tv med synstolkning.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere