MediaWatch

To dokumentarer fra dansk producent er med på canadisk filmfestival

Produktionsselskabet Danish Documentary Production står bag to dokumentarer, der er udtaget til Toronto Film Festival. Den ene åbner programmet.

Bagkataloget fra Danish Documentary Production tæller flere danske og internationale produktioner | Foto: Screenshot fra Danish Documentary Production

Danish Documentary Production repræsenterer dansk dokumentar med to stempler, når Toronto Film Festival (TIFF) går i gang 5. september. Det skriver Det Danske Filminstitut (DFI).

Dokumentaren "The Cave", der er instrueret af Feras Fayyad, der også stod bag den Oscar-nominerede dokumentar "De sidste mænd i Aleppo", er udvalgt som åbningsfilm, når dokumentarprogrammet sætter i gang. Filmen er produceret af Kirstine Barfod og Sigrid Dyekjær for Danish Documentary Production bl.a. med støtte fra DFI og TV 2.

Derudover er dokumentaren "En familie på flugt" af Eva Mulvad, der er medstifter af Danish Documentary Production, og af Sigrid Dyekjær på programmet.

Begge film får verdenspremiere på festivalen.

Danish Documentary Production blev stiftet i 2007 af dokumentaristerne Eva Mulvad, Pernille Rose Grønkjær og Mikala Krogh, der også stod bag dokumentaren "Ekstra Bladet – Uden for citat".

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs