MediaWatch

TV 2 flytter fra tv-studie på Hovedbanegården efter 17 år

TV 2 afvikler sit studie på Hovedbanegården i København, hvor programmerne "Go' morgen Danmark" og "Go' aften Danmark" har sendt fra i en årrække. Aktualitetsprogrammerne rykker i stedet til velkendte omgivelser tæt på.

Foto: Magnus Holm/Politiken

TV 2 har afviklet tv-studiet på Hovedbanegården i København, hvor "Go' morgen Danmark" og "Go' aften Danmark" har sendt siden 2002. Det bekræfter Henriette Ladegaard-Pedersen, redaktør for de to programmer, over for Ekstra Bladet.

"Det er rigtigt, at vi har afviklet studiet på Hovedbanegården og opsagt lejemålet. Det har vi, fordi vi har fået en hel unik mulighed for at sende fra glashuset i Tivoli, hvor vi kan følge årstidernes skiften gennem glasfacaderne og også fysisk bevæge os både ude og inde i og omkring glashuset. Det vil vi gerne kunne meget mere i programmerne", skriver hun i en mail til Ekstra Bladet.

"Go' morgen Danmark" og "Go' aften Danmark" er allerede blevet sendt fra glashuset i Tivoli i perioder i løbet af året de seneste år.

Studiet på Hovedbanegården er også blevet brugt til en række andre TV 2-programmer – senest under årets folketingsvalg, hvor der blev afviklet partilederdebat i lokalerne.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere