MediaWatch

Netflix lover færre cigaretter i serier efter kritik

Kritik over antallet af scener med rygning i serien "Stranger things" får streamingtjenesten Netflix til at love færre smøger – med mindre der er gode grunde til det.

Skuespiller Charlie Heaton til premieren på Netflix-serien Stranger Things sæson tre. Foto: Chris Delmas / AFP / Ritzau Scanpix

Alle Netflix-serier, hvor aldersgrænsen er 14 år eller lavere, vil fremover være uden brug af tobak og e-cigaretter, skriver mediet Variety ifølge Politiken.

"Netflix bakker fuldt op om den kunsteriske frihed. Vi anerkender dog også, at rygning er skadeligt, og at det kan have dårlig indflydelse på unge, når rygningen bliver fremstillet positivt på skærmen," siger en talsmand for Netflix ifølge Variety.

Dog kan der blive gjort undtagelser, fx hvis rygning har historisk betydning.

Udtalelsen kommer efter kritik fra en amarikansk antirygnings-organisation, som har opgjort, hvor meget der ryges på skærmen. Ifølge undersøgelsen er der langt mere rygning i Netflix-serier end hos konkurrenterne og i amerikansk tv generelt.

Særligt i serien "Stranger things", som Netflix netop har udgivet tredje sæson af, er der alt for mange rygescener, lyder det.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere