MediaWatch

22.500 færre timers tv: DR sætter tal på nedskæringer

Det kommer til at gå hårdt ud over indholdssiden, når DR's første sparerunde er endeligt implementeret, siger DR's generaldirektør som nu sætter tal på reduktionerne.

Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Indholdsiden i DR bliver hårdt ramt, når den første sparerunde er blevet gennemført for organiationen til januar. Det står klart, efter at DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn i et nyt bestyrelsesnotat  sætter tal på de mange nedskæringer på indholdssiden, der kommer som resultat af den forhenværende regerings spareplaner. Det skriver Politiken.

Med lukningen af P8 vil jazzen gå fra 8.730 timers årlig musik til 310 timer på P2. På tv-fronten forsvinder omkring 22.500 timers årligt flow-tv fra DR K, DR Ultra og DR 3. Der er altså et stykke tid til, at den fulde effekt af besparelserne bliver mærket.

"Vi har gennemført de første besparelser, men de fulde konsekvenser har brugerne ikke mærket endnu. Her er det vigtigt, at både de og bestyrelsen bliver orienteret om betydningen af, at vi skal ophøre med at sende mange tusind timers radio og tv," siger Maria Rørbye Rønn til Politiken.

Over for mediet afviser generaldirektøren, at timingen af udmeldingen har noget at gøre med, at den nye regering lægger op til nye forhandlinger om mediepolitikken.

Mere fra MediaWatch

Top 20: Sæsonfinaler trak færre live-seere

Efterårets største danske underholdningsformater rundede sæsonen af i sidste uge, men i modsætning til sidste år nåede finaleprogrammerne med en enkelt undtagelse ikke over en mio. live-seere.

Nent udfaser Viafree og går i partnerskab med ViacomCBS

Nent trækker i 2022 stikket på sin reklamefinansierede streamingplatform i Norden, Viafree, til fordel for et partnerskab med en af verdens spillere inden for annoncefinansieret streaming. Nent skal fortsat stå for lokalt annoncesalg.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs