MediaWatch

NENT forlænger rettigheder til golfklassiker

Den svenske koncern bag TV3-kanalerne køber de skandinaviske rettigheder til goflturneringen The Open flere år frem.

Foto: Mark J. Terrill/AP/Polfoto/Arkiv

Mens konkurrenterne hos Discovery Networks barsler med en ny, global streamingtjeneste dedikeret til golf, sætter tv-koncernen NENT sig på yderligere seks års skandinaviske tv-rettigheder til golfturneringen The Open Championship.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra NENT.

Rettighederne gælder seks år frem til og med 2024 for Sverige, Norge, Danmark og Finland, og turneringen får sendetid på streamingtjenesten Viaplay og kanalen Viasat Golf.

Derudover har NENT også købt tv-rettigheder til AIG Women’s British Open, Senior Open Championship og The Amateur Championship til og med 2024, fremgår det.

The Open er en af de fire store internationale golfturneringer, der også tæller U.S. Open og Masters Tournament, som NENT har henholdsvis skandinaviske og danske rettigheder til, samt PGA Tour, som Discovery for nylig købte mangeårige rettigheder til.

NENT blev for nylig børsnoteret efter udskillelsen fra det tidligere moderselskab MTG og har sportsrettigheder på det skandinaviske marked som et primært fokus i forretningen. Selskabet har senest investeret i nordiske rettigheder til flere alpine konkurrencer.

Mere fra MediaWatch

Corydon: Vi har givet advokaterne frie hænder

Børsen igangsætter advokatundersøgelse efter mistanke om mulig snyd med statens corona-hjælpepakke. Ifølge topchef Bjarne Corydon kan det mulige urene trav have været tungen på vægtskålen, som afgjorde, at Børsen fik en større andel af tabet kompenseret.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs