MediaWatch

DR vil dele ud af faglig viden og inviterer til morgenmøder

Chefdirigent og økonomidirektør er de første to levende billeder i nyt DR-initiativ, der skal åbne koncernen mere op over for omverdenen.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Med initiativet "DR Deler" vil DR fremover give seere, lyttere og andre interesserede mulighed for at få et kig ind i public service-husets gøren og laden. Det skriver DR på sin hjemmeside.

Det første arrangement i rækken afholdes 24. april, hvor chefdirigent for DR Pigekoret, Phillip Faber, stiller op. 15. maj kommer turen til Niklolas Lyhne-Knudsen, DR's økonomidirektør.

"DR har ansatte indenfor en lang række forskellige fagområder, og mange er nogle af de fremmeste eksperter på deres felt. Noget af deres viden kan forhåbentlig også inspirere andre, og med initiativet "DR Deler" vil DR fremover invitere indenfor til at lære noget nyt eller til at få et indblik i DR's verden," skriver DR.

Møderne vil foregå dels som fysiske møder, hvor interesserede kan tilmelde sig, dels de vil blive gjort tilgængelige online efterfølgende. Møderne vil foregå enten i DR Byen i København eller på en anden af DR's lokaliteter rundt om i landet.

DR lagde i september op til en større grad af åbenhed om koncernens virke. Det skete, efter DR præsenterede en spare- og strategiplan for de kommende år.

"Det er vigtigt, vi lytter til omgivelserne. Selvom I kender mange i DR og ved, at de er præcis ligesom alle andre mennesker, er der ikke desto mindre en opfattelse af, at vi er utilnærmelige og har en tendens til at lukke os om os selv. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder grundlæggende med at blive en mere åben virksomhed," sagde Maria Rørbye Rønn, DR's generaldirektør, ved den lejlighed på et pressemøde.

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs