MediaWatch

S-ordfører savner "stærkere og mere kritisk" mediedebat

Især den politiske journalistik er blevet mere sensationspræget, og det er med til at presse mediernes troværdighed, mener Socialdemokratiets medieordfører, Mogens Jensen.

/Ritzau Scanpix/Uffe Weng
Foto: /Ritzau Scanpix/Uffe Weng

En medievirkelighed med deadlines døgnet rundt er med til at øge effektjageri og presse mediernes troværdighed, vurderer Socialdemokratisets kultur- og medieordfører, Mogens Jensen, i et interview til Berlingske.

Han oplever, at især den politiske journalistik er blevet mere sensationspræget og personorienteret og mener samtidig, at der er plads til at udvide den mediekritiske kørebane, selvom mange medier har en læser- eller seerredaktør og er tilmeldt Pressenævnet.

"Jo, der er da selvkritik og et pressenævn, som vi også selv politisk har ønsket skulle spille en større rolle i forhold til den useriøse journalistik. Det er da også blevet bedre, synes jeg, hvor Pressenævnet nu oftere selv tager sager op og giver stærkere sanktioner. Men man mangler stadig muskler, og der burde være en stærkere og mere kritisk debat om de etiske standarder i medierne. TV 2 har "Presselogen", hvor redaktører sidder og debatterer, men reelt er det jo medierne, der her sidder og bedømmer sig selv. Jeg savner nogen udefra, der kritisk kan være med til at evaluere mediernes gøren og laden. I et koncept som "Presselogen" er der simpelthen for meget rygklapperi mellem redaktørerne," siger Mogen Jensen i interviewet, der er en del af en artikelserie, der behandler spørgsmålet, om medierne har et troværdighedsproblem.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere