MediaWatch

Medie: Discovery lancerer streamingtjeneste i Indien

Discovery vil lancere annoncefinansieret streamingtjeneste i Indien inden for de næste par måneder, skriver medie.

Foto: /ritzau/AP/Manuel Balce Ceneta

Inden længe vil Discovery rulle en ny streamingtjeneste ud i Indien, der primært skal tjene penge på annoncer, skriver mediet TBI Vision.

Discovery vil i første omgang fokusere på indhold i korte formater til streamingtjenesten. Senere vil de udvide og gøre plads til længere programmer ifølge TBI Vision.

Tjenesten skal rulles ud på det indiske marked inden for de næste par måneder, skriver TBIVision. Her skal den bl.a. konkurrere med lokale streamingtjenester som Hotstar og Viacom-ejede Voot. Sidstnævnte har omkring 45 mio. brugere, der i gennemsnittet bruger tjenesten i 50 minutter om dagen.

Man regner med, at der er mere end 300 mio. brugere på det indiske streamingmarked, der foruden Netflix og Amazon Prime primært er domineret af streamingtjenester med en freemiummodel.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs