MediaWatch

Karsten Ree ville købe TV 2

Sammen med afdøde journalist Ole Stephensen forberedte milliardæren Karsten Ree et bud på TV 2, før salgsplanerne blev skrinlagt, skriver Børsen.

Scanpix Ritzau/Mads Claus Rasmussen
Foto: Scanpix Ritzau/Mads Claus Rasmussen

Rigmanden Karsten Ree var klar til at byde på TV 2, hvis staten havde gjort alvor af salgsplanerne og sat stationen på markedet - helt eller delvist. Det skriver Børsen fredag.

Sammen med tidligere tv-vært på TV 2 Ole Stephensen, der for nylig gik bort, forberedte den tidligere ejer af Den Blå Avis et milliardbud på tv-stationen.

"Jeg arbejdede sammen med ham om at stikke slæberne ind hos TV 2. Jeg betalte Ole lidt penge for at finde nogle ledende folk på TV 2, vi mente, der var stærke nok til at drive det," siger Karsten Ree, der havde afsat mellem 1 og 2 mia. kr. til at købe sig ind i stationen, som han mente kunne blive "en god kommerciel forretning".

Salget af TV 2 var en del af det borgerlige regeringsgrundlag, men blev bid for bid pillet af bordet op til medieforliget. Først blev det i forbindelse med regeringens medieudspil besluttet, at staten skulle bevare majoriteten og kun sælge en andel på 40 pct. Men i juni sidste år trak Dansk Folkeparti i nødbremsen og trak sin støtte til salget.

"Regeringen har ikke leveret et overbevisende svar på, om der er en klar fordel ved at gå i gang med et TV 2 salg nu. Hverken helt eller delvist," sagde partiets formand, Kristian Thulesen Dahl den gang til Jyllands-Posten.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere