MediaWatch

BBC får kritik for kulturelle skyklapper i børneserie

Mere end 100 ansatte med asiatisk baggrund i den britiske medieindustri kritiserer i et åbent brev BBC for ikke at bruge britisk-østasiatiske manuskriptforfattere i en børneserie om en britisk-østasiatisk familie.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Frank Augstein

BBC er kommet under beskydning i forbindelse med produktionen af en ny tv-serie, "Living With the Lams", til børnekanalen BBBC, skriver Berlingske tirsdag.

Seriens omdrejningspunkt er hverdagslivet i en britisk-østasiatisk familie i Manchester. Imidlertid er manuskriptet skrevet af forfattere uden kulturelle rødder i miljøet, og det gør ifølge kritikere manuskriptet uautentisk, fordomsfuldt og klichefyldt. Det har fået mere end 100 medlemmer af foreningen BEATS, British East Asians Working in Theatre and Screen, til at sende et åbent brev til BBC og produktionsselskabet Twenty Twenty, hvor de kritiserer valget af forfattere.

"Ikke alene vil asiatiske forfattere mere præcist kunne ramme den rigtige tone, de vil også kunne fortælle flere historier, der bygger på deres personlige erfaringer. Der er så mange nuancer, som ikke-asiatisk forfattere ikke vil være i stand til at fange, fordi de ikke selv har oplevet dem," skriver repræsentanterne, der får opbakning fra organisationen The Writers’ Guild, der bl.a. repræsenterer britiske manuskriptforfattere.

BBC selv svarer på kritikken, at man stadig er i gang med at udvikle serien.

"Vi har ikke hyret forfattere og producenter til TV-serien alene ud fra deres kulturelle rødder eller nationaliteter, men vi er sikre på, at det her bliver en TV-serie, der på en succesfuld måde kommer til at reflektere og fejre en del af vores samfund," lyder det fra en talsmand.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Opsigelse i Ekstra Bladets ledelse, Podimo henter trecifret millionbeløb og Zentropa-chef frygter "international leverpostej" i dansk fiktiion er nogle af de vinde, der har blæst og formet det danske medielandskab i denne uge. Få dit overblik her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs