MediaWatch

Teksterpris gives posthumt til tidligere chef på Subline

Årets teksterpris, der uddeles af Forum for Billedmedieoversættere under DJ, går posthumt til Hanne Friis for sin indsats for faget bl.a. som chef i firmaet Subline.

ritzau/Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson
Foto: Ritzau/Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson

Hanne Friis bliver årets modtager af Forum for Billedmedieoversætteres teksterpris, skriver fagbladet Journalisten. Prisen gives posthumt til Hanne Friis, tidligere chef i tekstningsfirmaet Subline, der døde af kræft i 2017.

Hun modtager bl.a. prisen for at have sat en høj faglig standard og leveret en "kompromisløs" indsats for den faglige kvalitet.

”Det har ikke alene gavnet Subline, men tekstningsbranchen som helhed,” hedder det i begrundelsen fra juryen.

Forum for Billedmedieoversættere er en specialgruppe i Journalisforbundet for tekstere og oversættere.

Gruppen har uddelt teksterprisen, der udgøres af et portræt tegnet af bladtegneren Bob Katzenelson, siden 2010 til en tekster, der har gjort en forskel for faget.

Sidste års modtager var Ellen Mygind Kristensen.

Oversættere formulerer retningslinjer for gode undertekster

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere