MediaWatch

Oversættere formulerer retningslinjer for gode undertekster

Nye fælles retningslinjer fra organisationen Forum for Billedmedieoversættere skal kvalitetssikre undertekster på dansk tv, videoindslag og web-tv.

ritzau/Morten Flarup
Foto: Ritzau Scanpix/Morten Flarup

Det voksende udbud af tv- og videoindhold på nettet øger behovet for en fælles standard for undertekster. Det mener den faglige organisation for undertekstere, Forum for Billedmedieoversættere, der derfor har formuleret et sæt retningslinjer, skriver Politiken fredag.

"Sagen er den, at der kommer et stort discountpres fra blandt andet kommercielle kanaler, som ikke mener, at undertekster behøver at være af høj kvalitet, for så har de mulighed for at betale undertekstere mindre," siger Amalie Foss, forkvinde for Forum for Billedmedieoversættere, til avisen.

Hun uddyber, at retningslinjerne både skal være med til at sikre branchens ry og skabe en bedre seeroplevelse, uanset om indholdet kommer fra en kommunikationsafdeling eller medie, og om der bruges professionelle tekstere eller ej.

Retningslinjerne opstiller både formelle vejledende krav til antal linjer og anslag, der højst bør vises ad gangen, så seerne kan følge med i underteksterne, sproglige krav til retstavning og særlige krav til f.eks. eksponeringstid.

Guiden er udarbejdet i dialog med Dansk Sprognævn og med input fra aktører i mediebranchen som DR, TV 2 og Dansk Video Tekst for at blive enige om en fælles branchestandard.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere