MediaWatch

DR-journalist anmeldt for racisme

DR's politiske analytiker er blevet anmeldt for at skulle være kommet med racistiske udtalelser på direkte tv. Hun beklager, at hun har stødt flere seere.

Torben Stroyer/Polfoto/Arkiv
Christine Cordsen, politisk analytiker i DR. Foto: Ritzau Scanpix/Torben Stroyer

I forbindelse med sin analyse af statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale valgte DR's politiske analytiker Christine Cordsen at komme med en udtalelse, der har stødt flere og nu afstedkommet en anmeldelse for racisme. Det skriver B.T.

"(…) Dansk Folkeparti som sådan dyrker en illusion om, at man kan rulle det hele tilbage, og man kan sende folk hjem, og vi kan få et samfund som i 50'erne, hvor der ikke var så mange med en anden hudfarve end grisefarvet," sagde Christine Cordsen på direkte tv, hvor det især er ordet "grisefarvet", der har vakt kritik.

Hun har efterfølgende beklaget, at have brugt ord der åbenlyst kan støde nogen, på sin Facebook-profil. Ikke desto mindre er DR-journalisten anmeldt til politiet for racisme "grundet hendes folkefjendtlige, racistiske og ekstremt politisk farvede kommentar," som anmelderen Benny Sørensen kalder det, skriver B.T.

Ifølge DF's medieordfører, Morten Marinus, er Christine Cordsens kommentar sigende for, hvad hun personligt mener om partiet - men det er for vidt at politianmelde det, udtaler han til B.T.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere