
Andelen af fælles tv-sening slår i 2018 ny bundrekord. Det skriver DR i en pressemeddelelse på baggrund af rapporten "Medieudviklingen 2018", som DR Medieforskning udgiver i januar.
De foreløbige tal for 2018 viser, at der er 47 pct. samsening i perioden fra kl. 20 og tre timer frem, mens andelen for hele døgnet er 36 pct.
Det er det laveste niveau, siden seertalsmålingen gik i luften i 1992. Her var andelene af samsening 65 pct. og 55 pct. for hhv. primetime og hele døgnet.
"Hvis man skal sige noget fælles om de programmer, der ses i selskab med andre, er det, at det primært er programmer, som bliver sendt direkte, og hvor spændingen ved en konkurrence eller sportsbegivenhed bliver udløst øjeblikkeligt. Derfor har udsendelserne også dårlige betingelser on demand. Samtidig bliver både underholdningsprogrammer og dramaserier typisk sendt på tidspunkter, der traditionelt samler seere og familier foran skærmen, for eksempel fredag og søndag aften," siger Jakob Vikær Hansen, medieforsker ved DR Medieforskning, i meddelelsen.
Blandt de programmer, som danskerne i højest grad så sammen på tv i 2018, er kampe fra VM i fodbold, DR's mindekoncert for afdøde Kim Larsen og "X Factor".
Mere fra MediaWatch
Vestager forventer techlov træder i kraft inden for et år
Europa-Parlamentet arbejder på højtryk for at få stemt de to kommende techlovpakker igennem inden sommer, så de sidste skridt kan tages i efteråret. Allerede næste forår forventes store dele af de to lovpakker at træde i kraft, melder EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager og EU-parlamentariker Christel Schaldemose.