MediaWatch

Sverige flytter licensopkrævning over på skatten

Det er ikke kun i Danmark, at finansieringen af public service medier skifter form. Også i Sverige har Riksdagen nu besluttet at erstatte tv-licensen med en indkomstbaseret opkrævning over skatten.

Det svenske parlament Riksdagen. | Foto: Ritzau Scanpix/Jeppe Bøje Nielsen

Svenske lyttere og seere skal fremover betale for at se tv og høre radio fra public service-stationerne STV og Sveriges Radio over skatten i stedet for via et girokort fra licenkontoret.

Det står klart efter, den svenske Riksdag er blevet enig om et nyt udspil til finansieringen af public service medier, skriver Øresund News.

Ligesom partierne i det danske folketing sidste år tog et opgør med licensmodellen og aftalte, at den danske public service fremover skal finansieres via skatten frem for en selvstændig opkrævning, vil man lave samme manøvre i Sverige.

Ændringerne træder allerede i kraft fra årsskiftet og betyder, at beløbet på omkring 2340 svenske kr., der hidtil er blevet opkrævet i tv-licens per husstand, vil blive gjort individuelt. I gennemsnit vil hver skattepligtig svensker fremover blive opkrævet 1300 svenske kr. over skatten, hvilket vil resultere i en besparelse for bl.a. personer, der bor alene.

Også personer med lav indkomst vil få reduceret deres public service-betaling markant. Ifølge Øresund News vil en pensionist, der har en indkomst på 10.000 svenske kr. om måneden, kun skulle betale 521 svenske kr. fremover - en reduktion på 1800 svenske kr.

De reducerede public service-indbetalinger fra enkelte dele af befolkningen bliver bl.a. finansieret ved, at det ikke længere vil være muligt fra personer uden tv at undsige sig at betale licens. Andelen af personer i Sverige, der fravælger et tv, er som i Danmark stigende og skyldes især, at de unge i tiltagende omfang vælger ikke at købe fjernsyn, skriver Øresund News.

Flere partier foretrækker tv-skat frem for licens 

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs