MediaWatch

S vil lade kulturen slippe for nedskæringer fra 2022

Det er gået ud over kvaliteten, at museer og teatre har skullet spare i en årrække, mener Mogens Jensen (S).

Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Mogens Jensen, kulturordfører, Socialdemokratiet. Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Socialdemokratiet er klar til et opgør med nedskæringer på kulturområdet. Men først fra 2022. Det oplyser kulturordfører Mogens Jensen (S). Partiet vil ændre de årlige besparelser, der i dag er på 1,2-2 pct.

Og de penge, institutionerne sparer, skal blive inden for kulturens felt, hvor de skal bruges på nye initiativer, forklarer han.

Det har efter S-ordførerens mening haft store konsekvenser, at de enkelte kulturinstitutioner siden 2016 har skullet barbere deres budgetter med to procent årligt.

"Borgernes kulturtilbud er blevet kvalitativt forringet," siger Mogens Jensen.

"Museerne har måttet skære ned i åbningstiderne og nedlægge afdelinger og i det hele taget forringe kvaliteten. Det holder ikke på sigt."

Hvordan kan det være, at I vil lade omprioriteringsbidraget fortsætte indtil 2022, hvis I får regeringsmagten?

"Oven i, at vi fra 2022 vil nedsætte omprioriteringsbidraget, tilfører vi også kulturen 604 mio. kr. over de næste fire år. Det vil for en række institutioner afbøde virkningerne af omprioriteringsbidraget," siger Mogens Jensen.

De 604 mio. kr. er dog mindre, end landets museer, teatre og andre kulturinstitutioner kommer til at aflevere i omprioritering i de år, erkender Jensen.

"Men når vi ikke afskaffer det fuldt ud før 2022, så er det, fordi vi har andre prioriteringer i vores økonomiske plan. Blandt andet sundhed og ældre. Så vi skal finde den rigtige balance," siger han.

Folketinget skal torsdag debattere besparelserne på kulturområdet. Det sker efter ønske fra SF.

SF mener, at omprioriteringsbidraget skal afskaffes med øjeblikkelig virkning, fastslår kulturordfører Jacob Mark (SF) i et debatindlæg hos Altinget.

/ritzau/

Kulturorganisationer kritiserer årlige besparelser

Forsiden lige nu

Amazon byder på regional sports-tv i USA

Amazon-koncernen har budt på et regionalt sports-tv-netværk med 22 kanaler, som i dag er ejet af Walt Disney. Frasalget er en del af betingelserne for Walt-Disneys fusion med 21st Century Fox.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere