MediaWatch

Susanne Bier skal instruere HBO-serie med Nicole Kidman

Susanne Bier skal instruere alle afsnit af den nye miniserie "The Undoing". Optagelserne går i gang i 2019.

Ritzau Scanpix/Claus Bech
Foto: Ritzau Scanpix/Claus Bech

Den danske instruktør Susanne Bier er blevet valgt som instruktør til den kommende miniserie "The Undoing", der har stjerneskuespilleren Nicole Kidman i hovedrollen.

Det skriver filmmediet The Hollywood Reporter.

Bier skal instruere alle afsnit, og hun skal derudover også fungere som producent - executive producer.

Det er tv-netværket HBO, der står bag den kommende serie. Optagelserne til "The Undoing" forventes at gå i gang næste år.

Susanne Bier har senest instrueret filmen "Bird Box" med blandt andre Sandra Bullock. Den har premiere i december.

Tidligere har Bier også haft succes med tv-serien "The Night Manager".

Tilbage i 2011 vandt den danske instruktør en Oscar for filmen "Hævnen", der blev kåret til den bedste ikkeengelsksprogede film.

I "The Undoing" spiller Nicole Kidman en succesfuld terapeut, der bor i New York. Pludselig bliver hendes liv dog vendt på hovedet, da et brutalt dødsfald indtræffer, og hendes mand forsvinder.

Miniserien er baseret på romanen "You Should Have Known" af forfatteren Jean Hanff Korelitz.

"The Undoing" byder også på endnu et samarbejde mellem Kidman og David E. Kelley, der fungerede som forfatter og producent på den populære HBO-miniserie "Big Little Lies".

/ritzau/

Forsiden lige nu

Amazon byder på regional sports-tv i USA

Amazon-koncernen har budt på et regionalt sports-tv-netværk med 22 kanaler, som i dag er ejet af Walt Disney. Frasalget er en del af betingelserne for Walt-Disneys fusion med 21st Century Fox.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere